Når Bovaer og Biodiversitet Bliver til Bøvl: Et Reality Check på Retorik og Rabalder

Er der Bovaer i din morgenkaffe – eller bare politikersnak?

Velkommen til endnu et afsnit af “Kritisk Perspektiv – nu med 30% mere selvironi og 100% mindre tågesnak”.
Du sidder sikkert lige nu og tænker: “Kan jeg overhovedet stole på den mælk, jeg hælder i kaffen – eller er den fyldt med Bovaer, Bill Gates-DNA og ko-tårer fra naturnationalparker?”
Bare rolig. Det spørgsmål har formanden for Nye Borgerlige, Susanne Borggaard, og den altid pålidelige Kent Nielsen allerede forsøgt at besvare. Resultatet? En debat, hvor retorikken slår kolbøtter, og fakta får mindre opmærksomhed end en majflue på et motorvejsstop.

Det her blogindlæg er både din faktatjekker, dit satiriske sikkerhedsnet og – hvis du skulle være i tvivl – dit daglige indspark af “hvordan gik det egentlig så galt i dansk debat?”
Tag med på en selvironisk rundtur, hvor vi vender Bovaer, indhegnede køer og politiske boomerang-argumenter, så du kan gå herfra lidt klogere og meget mere immun over for politisk spin.

---

Bovaer – Når metan bliver til myte

Lad os begynde, hvor det hele startede:
Bovaer. Dette magiske ord, der kan få enhver Facebook-gruppe til at koge over. Hvis man skal tro debatten, er Bovaer både det, der redder klimaet og samtidig forvandler din mælk til radioaktivt affald. Ja, der mangler bare, at nogen påstår, det kan bruges til at oplade elbiler eller slå myg ihjel.

Hvad er Bovaer egentlig?

Bovaer® er navnet på et foderadditiv, som tilsættes køers foder for at reducere deres metanudledning. Det aktive stof hedder 3-NOP (3-nitrooxypropanol), og det virker ved at hæmme de bakterier i koens vom, der producerer metan. Idéen er genial: Mindre metan → mindre klimabelastning → glad Greta Thunberg og glade politikere.
Kilde: EFSA Bovaer Opinion, 2021

Men hurtigt bliver Bovaer også det, der udløser frygt hos politisk velkendte figurer, der mener, at man nu “tvinger kemikalier ind i mælken”, og at “køerne lider”.

---

Retorikkens smutvej: Hvis du ikke har et argument, så opfind ét

Lad os tage turen ind i den retoriske forhindringsbane, hvor politikere og meningsdannere bruger flere kræfter på at vække frygt end på at læse faktuelle rapporter.

Eksempel 1: “Der er affaldsstoffer i mælken!”

Formanden for Nye Borgerlige, Susanne Borggaard, kaster sig ud i debatten med påstanden om, at det, man giver koen, naturligvis ryger lige i mælken – inklusive Bovaer og alt, hvad staten ellers kan finde på at blande i krybbefoderet.
Og hvis du spørger Kent Nielsen, bliver det nærmest til, at mælken lyser grønt i mørke og kan bruges som backupstrøm til Christiansborg.

Fakta-tjek:

• 3-NOP nedbrydes hurtigt i koens vom og udskilles som ufarlige stoffer, primært 1,3-propandiol og simple nitrilforbindelser.
• Mælk analyseres grundigt, og både EFSA, Fødevarestyrelsen og internationale forskere finder ingen målbare rester af 3-NOP eller skadelige nedbrydningsprodukter i mælken.
• EFSA’s vurdering (2024-2025): “Ingen sikkerhedsrisiko for forbrugerne.”
  Kilde: EFSA

Hvor fejler argumentationen?

• “Det, man spiser, ryger i mælken” er en karikatur af biologien. Størstedelen af alt, hvad koen indtager, nedbrydes og omdannes – og Bovaer er intet særtilfælde.
• At gentage frygten uden at forholde sig til eksisterende analyser er misinformation, ikke oplysning.

---

Eksempel 2: “Køerne mister ædelyst og får ondt i maven”

Det lyder næsten, som om Bovaer forvandler sunde malkekøer til dårlige statistroller i “Landmandsdysten: Zombie Edition”. Kent Nielsen og co. påstår, at køerne lider, mister appetitten og i øvrigt skriger i smerte over statens klimadiktatur.

Fakta-tjek:

• Alle store, uafhængige forsøg (Aarhus Universitet, Wageningen University m.fl.) finder ingen negative effekter på køers ædelyst, trivsel eller mælkeydelse, når Bovaer bruges som anbefalet.
• Ved massiv overdosering kan foderindtaget gå lidt ned – men det gælder for nærmest alt, hvis du overdoserer det.
• Dyrevelfærdsmyndighederne har godkendt Bovaer, fordi køerne netop ikke viser tegn på mistrivsel. Kilde: Aarhus Universitet, DCA Rapport 2022

Hvor fejler argumentationen?

• Påstanden gentages uden dokumentation.
• Når samtlige studier modsiger dig, men du stadig påstår det modsatte, så er vi langt forbi “sund skepsis” og over i “postfaktuel diskussion”.

---

Eksempel 3: “Staten dispenserer fra dyrevelfærdsloven”

Kent Nielsen hiver sin sædvanlige kasket ned over øjnene og forklarer, at staten bare giver sig selv lov til at bryde alle regler i biodiversitetens navn. Det er sådan lidt den danske udgave af “regeringen står bag alt ondt”.

Fakta-tjek:

• Naturnationalparker og deres dyr er underlagt dyrevelfærdsloven.
• Der er lavet særlige retningslinjer, fordi vilde dyr ikke skal passes som produktionsdyr – men det betyder ikke, at man må lade dyr lide eller sulte.
• Bliver dyr syge, sultne eller svage, SKAL der gribes ind – og det sker også i praksis. Kilde: Miljøministeriet FAQ om naturnationalparker

Hvor fejler argumentationen?

• “Dispensation” bliver brugt som frygt-ord, men i praksis gælder dyrevelfærdsloven fortsat.
• Enkeltstående fejl bruges til at male et billede af systematisk omsorgssvigt, hvilket ikke er underbygget.

---

Naturnationalparker og dyrevelfærd – næste kapitel i enigheden

Efter at have sunget duet om Bovaer og affaldsstoffer i mælk bevæger Susanne Borggaard og Kent Nielsen sig helt naturligt videre til det næste bekymringsfelt: naturnationalparker og dyrevelfærd. Her fortsætter enigheden, og bekymringerne får frit løb – nu med fokus på indhegnede dyr, vinterens hårdhed og hvorvidt staten egentlig prioriterer insekter over køer.

Her bliver der ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest. De tager sig tid til at folde deres bekymringer ud, og tonen er præget af, at de faktisk gerne vil stå sammen mod det, de opfatter som statens svigt.

Eksempel: “Det er synd for dyrene i naturnationalparker”

Susanne Borggaard og Kent Nielsen står side om side og vrider armene i sorg over de stakkels heste og køer, der må klare sig uden rugbrødsmadder og aftentæppe i vinterkulden. Der males billeder af rådyr med frost i knurhårene og heste, der opfinder ild for at holde varmen.

Fakta-tjek:

Dyrene tilses dagligt af fagfolk. Hvis de mangler foder om vinteren, fodres de.

Hovpleje og tilsyn er en del af programmet.

Der gives ikke generel dispensation for at lade dyr lide.

Kritik af indhegning kan være saglig, men den har intet med Bovaer, mælk eller klimaforandringer at gøre.
Kilde: Naturstyrelsens retningslinjer for dyrevelfærd

Hvor fejler argumentationen?

Der er ikke tale om et klassisk emneskift eller debat – her er det bare Kent og Susanne, der i fælles enighed bygger videre på hinandens bekymringer og myter, uden at der er nogen, der udfordrer dem på fakta. Retorikken får frit løb, men udsagnene er stadig ikke forankret i praksis eller officielle tilsyn.

---

Når frygt bliver politik, og politik bliver satire

Det morsomme – og tragiske – i denne debat er, hvordan frygt får lov til at fylde alt. Frygt for “gift i mælken”. Frygt for statens “onde planer”. Frygt for at lade insekter komme før køer, og frygt for, at hele Danmark bliver til én stor biodiversitetspark, hvor kun Bill Gates og Greta Thunberg har adgang.

Reality check:

• Mælk er stadig mælk – ikke kemisk affald.
• Køer og heste bliver ikke sluppet fri for at dø i ensomhed, men overvåges og passes, hvis de mistrives.
• Bovaer og biodiversitet er ikke dæmoniske sammensværgelser, men forsøg på at løse reelle problemer.

Satiren skriver næsten sig selv:

“Hvis du virkelig vil sikre dig mod Bovaer, så gå tilbage til stenalderen, find en vilde ko, og prøv at malke den selv. Bare pas på, at ingen ser dig – du risikerer at blive anklaget for at have kontakt med den globale elite.”

---

Kilder – fordi vi stadig godt kan lide fakta:

• EFSA (2021, 2024, 2025). Scientific Opinion on the safety and efficacy of Bovaer (3-NOP) as a feed additive for dairy cows.
  EFSA Journal
• Reuters (2025). Bovaers active ingredient not detected in dairy products.
  Reuters Fact Check
• Aarhus Universitet, DCA Rapport (2022):
  Metanreducerende fodertilsætning – resultater og vurdering
• Miljøministeriet:
  FAQ om naturnationalparker

---

Konklusion: “Tag nu lige og slap lidt af”

Er det nødvendigt at bekymre sig om mælken? Nej.
Skal man lade sig skræmme af politikeres spin og frygtretorik? Endnu mindre.
Kan vi allesammen prøve at tjekke kilderne, før vi råber “ulv, ulv” på Facebook? Ja, tak.

Hvis du blev bare ét gram mere rolig af at læse det her, så har Kritisk Perspektiv allerede gjort mere for folkeoplysningen end de fleste politikere på TV.
Og hvis du stadig ikke tror på det, kan du jo altid selv tage på felttur og spørge en ko, hvordan den har det – bare husk: Hvis den ikke svarer, er det næppe fordi den har spist for meget Bovaer.

---

P.S.: Dette er skrevet på koffein, træthed og et glimt i øjet – og er stadig fri for både affaldsstoffer, konspirationer og Bovaer.

Se videoen nedenfor.

Du kan læse mine tidliger opslag om Bovaer her