Hvorfor jeg skriver det her nu…
Da jeg valgte at forlade konspirationer og TjekDet udgav deres artikel om mig og min vej ud af konspirationsmiljøet, vidste jeg, det ville vække reaktioner. Skepsis havde jeg forventet. Lidt sladder i krogene? Også det. Men en egentlig ban wave? Den så jeg ikke komme.
Jeg har tidligere skrevet om de psykologiske mekanismer bag konspirationer – både i Konspirationslogik og idioti i kommentarspor og i analysen Konspirationsteorier og sekters ligheder. Men det her var nyt. Det var personligt. Og selvom det her fandt sted tilbage i februar 2025, har jeg først nu fundet det rette tidspunkt – og roen – til at skrive om det.
En offentlig opfordring til udrensning
På Facebook skrev Mette Nielsen:
“Thomas Boye Kallestrup – noter jer lige det navn. Og bloker!”
Med opslaget fulgte mit ansigt og et link til artiklen. Kommentarerne var:
“Fake ass bitch – når man først vågner kan man ikke gå tilbage”
“Han er Danmarks værste idiot”
“Et dumt svin. Ser han også ud til at være”
“En ussel billig fupmager… Se hans øjne, sådan ser en falsk mand ud”
Alt sammen fra voksne mennesker. I ramme alvor. Simpelthen fordi jeg har valgt at fortælle, hvorfor jeg forlod deres tankegang.
Ekkokammerets mekanik
Det handler ikke kun om mig. Det er systemisk. Forlader du et miljø – og tør du fortælle hvorfor – bliver du ikke bare upopulær. Du bliver fjenden. Forræderen.
Hvordan beskytter et ekkokammer sig? Ved at isolere sig. Blokere. Fjerne alt, der kan så tvivl. Ud med dem, der siger: “Hey… det her holder altså ikke.”
Satiren skriver sig selv
Det absurde: Mange af dem, der blokerer mig og Kritisk Perspektiv, har i årevis råbt op om trusler mod ytringsfriheden. Man må ikke sige noget længere, hævder de.
Men når jeg siger noget? Så skal jeg slettes. Blokeres. Svines til. Jeg skal reduceres til den mindst troværdige i verden – på baggrund af et par Facebook-opslag og et smilende foto. Tilsyneladende ser sådan en “deep state fupmager” ud.
Fjendelister og folkedomstol
I trådene blev der delt billeder og navne på flere, der skulle blokeres. Som om nogen systematisk laver lister over fjender:
“Lige lidt flere der skal blokeres.”
Og så fulgte screenshots af andre kritikere – inklusiv mig – indpakket i øgenavne og konspirationsteorier.
Det stikker dybere Jeg skal være ærlig: Det sved lidt. Ikke fordi jeg er bange for at blive blokeret – men fordi nogle af de mennesker engang var dem, jeg spejlede mig i. Det føles sært at se sit eget navn delt rundt som en form for advarselsflag. Som om jeg er en virus, man skal undgå smitte med. En apostat med dårlig indflydelse.
Jeg ved godt, at når man forlader konspirationer, bliver man automatisk stemplet som farlig. Ikke fordi man er det – men fordi man truer fællesskabet.
Konspirationsmiljøets mekanik, når du vælger at forlade det
Mekanikken er ikke ny – men den rammer stadig Det her er ikke en enlig svale. I sekter og stærkt ideologiske miljøer er det helt klassisk: Man skaber et fællesskab baseret på “os og dem”, og når nogen bliver “dem” – så skal de ud. Ikke med dialog. Men med afstand, foragt og fælles latter.
Jeg har skrevet om det før. Om hvordan sekttænkning smelter sammen med konspirationslogik. Men det bliver alligevel noget andet, når det er dit eget navn, der er emnet for dagens folkedomstol.
Men hvad betyder det? Det betyder, at Kritisk Perspektiv rammer noget.
Det betyder, at dem, der mest mangler kritisk sans, tydeligvis har set det – og reagerer voldsomt.
Det betyder, at sandheden ikke må få plads. Den skal slås ned hurtigt.
Alligevel står jeg her. Ikke for at hævne mig. Ikke for at udskamme. Men fordi jeg har været dér, og ved hvor ondt det gør at tro på løgnen.
Og hvis du stadig læser med – selvom du mentalt har blokeret mig:
Velkommen. Det er netop dig, jeg skriver til.
Til de stille læsere Jeg ved, det ikke er alle, der skriver sådan. Og jeg ved også, at nogle følger med i stilhed – nysgerrige, men endnu ikke klar til at sige det højt.
Til jer: I skal vide, at jeg forstår det. Jeg var jer engang.
P.S. Overvejer at lave merch: “Jeg blev blokeret af Mette Nielsen – og alt, hvad jeg fik, var denne kritiske sans.” Skal du ha’ en?





