Mand tænker – reflekterer over at tage fejl og kritisk tænkning

Spørgsmålet der ændrede alt

Hvis du har fulgt med i noget tid, så ved du, hvordan det hele startede.
En konflikt. En kammerat. En truende besked.
Og så – et tillidsbrud, der satte alt i gang.
Jeg har fortalt den historie før.

Men det, jeg sjældent har fortalt, er hvad der skete bagefter.
Ikke på overfladen – men indeni.

For da chokket havde lagt sig, og vreden havde lagt sig ovenpå,
stod der én tanke og ulmede:

Hvad hvis jeg tog fejl?

Ikke bare om én ting.
Ikke bare i én debat.
Men om meget mere end jeg havde turdet indrømme.


At miste dømmekraften – og genfinde den

Det er svært at beskrive, hvordan det føles, når man mister tilliden.
Ikke bare til medier eller autoriteter.
Men til sin egen dømmekraft.

Det var dér, jeg ramte bunden.
Alt blev pludselig støj.
Hver eneste nyhed, kommentar eller opslag – det hele kunne være løgn.
Jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle tro på – og på en eller anden mærkelig måde, var det faktisk værre end at tro på noget forkert.
For i det mindste føles dét sikkert, trygt og overskueligt.

Når man ikke kan stole på noget som helst, er det som at gå rundt i tåge uden kompas. Det føles stressende, forvirrende – næsten fysisk ubehageligt.
Du begynder at tvivle på alt:
Var det mig, der tog fejl? Er det verden, der er skør? Kan jeg overhovedet stole på mine egne tanker mere?

Men lige midt i alt det ubehag, skete der noget:
Den tvivl blev mit startskud.
Ikke til at finde en ny “sandhed”, jeg kunne klynge mig til – men til at udvikle en ny metode.

I stedet for at lede efter svar begyndte jeg at lede efter spørgsmål.
Jeg begyndte at stille det samme spørgsmål igen og igen:

👉 Hvad hvis jeg tager fejl?

Det var ikke ment som selvkritik, men som selvbeskyttelse.
En måde at holde mig selv skarp på. Vågen. Undersøgende.
Måske endda mere nysgerrig, end jeg nogensinde havde været før.


Når tvivlen banker på i hverdagen

Sandheden er, at det ikke bare var ét stort øjeblik – det er noget, der sker løbende.
Et af de mest tydelige eksempler for mig var, da jeg satte mig for at undersøge påstandene om befolkningsudskiftnings-teorien.
Jeg havde været overbevist – men da jeg gravede mig ned i tallene og sammenlignede dem med den fortælling, jeg havde købt ind på, begyndte det at slå sprækker.

Jeg opdagede, at dataen ganske enkelt ikke hang sammen med konklusionen.
Det var den dér følelse af ubehag: “Nu gør jeg det igen… Hvad hvis jeg tager fejl?”
Det er aldrig rart. Men det var præcis dét øjeblik, hvor jeg måtte stoppe op, revurdere og – indrømme over for mig selv, at min overbevisning var bygget på noget, der ikke kunne holde til virkelighedens test.

Mit yndlings-trick? Når jeg støder på noget, der bekræfter det, jeg allerede tror, prøver jeg at vende det om:
“Hvad hvis det modsatte var sandt – hvad ville jeg så tænke?”
Bare det lille benspænd kan afsløre, hvor hurtigt vi hopper med på vores egne vaner.


Kloge hoveder siger…

Som filosofen Bertrand Russell sagde:

“The whole problem with the world is that fools and fanatics are always so certain of themselves, but wiser people so full of doubts.”

Hvis de kloge kan tvivle, så kan vi andre vel også.


Derfor starter jeg denne serie

Den her serie kommer ikke til at være et selvhjælpsprojekt.
Jeg har ikke svarene på alt – og jeg stoler aldrig på dem, der påstår det.

Men jeg har lært én ting:

At stille sig selv spørgsmålet “Hvad hvis jeg tager fejl?”
– igen og igen – er den bedste måde at holde fast i sit frie sind.

I de kommende indlæg vil jeg dykke ned i:

  • Hvordan man bevarer sund tvivl i hverdagen
  • Hvorfor det er svært at ændre mening – og hvordan man gør det alligevel
  • Hvad der sker, når man opdager sine egne mentale blindvinkler
  • Og hvordan man skaber et kompas, der ikke bygger på frygt, men på nysgerrighed

En lille øvelse til dig

Næste gang du føler dig 100% sikker på noget – så prøv at spørge:
“Hvad ville jeg tænke, hvis jeg tog fejl?”
Nogle gange er det den ene sætning, der gør hele forskellen.


P.S.

Hvis du vil læse mere om, hvorfor hjernen elsker genveje, kan jeg anbefale denne artikel om kognitive bias.

Og hvis du vil vide mere om, hvem jeg egentlig er, så læs min Om mig-side – du får hele baggrunden der.


Glæd dig til næste lørdag…

Mit mål er at udkomme med et nyt indlæg i “Hvad hvis jeg tager fejl?”-serien hver lørdag.

Næste gang tager jeg fat på det sværeste af det hele:
Hvorfor er det så pokkers svært at ændre mening – selv når sandheden råber os ind i hovedet?


Har du selv prøvet at tage fejl – og indrømme det?

Skriv det gerne i kommentarfeltet eller på Facebook. Måske er vi flere, der tumler med det samme – men bare ikke siger det højt.

Skrevet af Thomas Boye Kallestrup

Indehaver af Kritisk Perspektiv – en platform dedikeret til at oplyse og udfordre konspirationsteorier og misinformation gennem fakta, refleksion og satire.

One Comment

  1. Nu har jeg gjort det en del gange. Men jeg røg faktisk ud i en større frem og tilbage på X med Ethan Klein fra H3H3 hvor jeg hårdnakket beskyldte ham for at være antivaxxer. Til sidst måtte en af dem jeg ofte DM’er med skrive til mig at det var han altså IKKE, da jeg så går hans kommentarer igennem kan jeg se at Kleins kritik er rettet imod en der GIVER ubegrundet kritik til af vaccine forsker. Det var så slemt jeg besluttede mig for at slette profilen med 1500 følgere og holde mig væk fra nettet i over en måned. En rigtigt træls ting 😂 men nødvendigt nonetheless

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *